Caféaften i Varde med temaet: Seksualitet – tal om det!

Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland inviterer til en spændende caféaften i Varde, hvor vi igen har glæden af et oplæg af Dorthe Thulstrup og Berit Bergholt Madsen, børne- og ungekonsulenter med speciale i autisme ved Varde Kommune. Denne gang sætter vi fokus på seksualitet.
Seksualitet er en naturlig del af livet, men for mange unge med autisme kan det være en udfordring at forstå og navigere i dette område. I oplægget taler vi om, hvordan vi kan skabe et bedre sprog omkring seksualitet og give redskaber til at forstå krop, grænser, relationer og identitet.
Det er vigtigt, at alle har adgang til viden om disse emner, især da unge med autisme er overrepræsenteret i statistikkerne om seksuel udnyttelse. Dette foredrag vil give indsigt i, hvordan vi sammen kan støtte og hjælpe unge i at udvikle en sund kropslig bevidsthed og relation til deres seksualitet.
Oplægget forventes at vare cirka 1 time og 15 minutter, og der vil være en kort pause undervejs. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål både under og efter oplægget. Efter oplægget er der mulighed for at netværke med de øvrige deltagere samt medlemmer af Autismeforeningens kredsbestyrelse frem til kl. 21:30.
Er du autist, pårørende, eller har du på anden måde autisme inde på livet, er du hjerteligt velkommen. Du er velkommen uanset hvilken kommune du bor i. Arrangementet er gratis, og vi byder på en kop kaffe/the og et stykke kage. Tilmelding er nødvendig.
Der deltager medlemmer fra bestyrelsen i Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland til arrangementet. Arrangementet annonceres også i vores facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/kredssydvest/events

Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 27. maj 2026 kl. 18:30 til 21:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 25. maj 2026 kl. 12:00
Sted
Sct. Jacobi Skole - Multisalen
Pramstedvej 10c
6800 Varde
Arrangør
Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland
Tlf. +45 +---
sydvest@autismeforening.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret (åbner i nyt vindue) konto hos NemTilmeld.
Indlæser