Foredrag med Dorthe Stieper i foredragssalen, Vejen Bibkiotek
Livet i undtagelsestilstand
Når særlige behov og psykisk sårbarhed er en del af hverdagen

Onsdag den 30. september kl. 19-21 inviterer Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland til foredrag på Vejen Bibliotek med pårørendementor Dorthe Stieper, der fortæller om at være forældre til børn med autisme.
”De fleste husker nok nedlukningen under Corona. Hvordan vi måtte isolere os og finde alternative måder at indrette vores familie- og arbejdsliv, mens vi hele tiden levede i uvished om, hvor længe dette skulle vare. Et sådan liv i undtagelsestilstand er ofte hverdagen og livsvilkåret, hvis man har et barn – uanset alder – med særlige behov og psykisk sårbarhed,” siger Dorthe Stieper, der til daglig arbejder som mentor for pårørende.
Hun er selv mor til en datter, der kom i alvorlig psykisk mistrivsel i udskolingen. Datteren endte med at blive indlagt med en svær anoreksi, depression og angst. Efterfølgende har datteren fået de underliggende diagnoser autisme, ADD og en længerevarende belastningsreaktion.
Med afsæt i sin egen historie og cases fra sine bøger, tegner Dorthe i foredraget et portræt af, hvad det indebærer at være forældre til børn/unge/voksne, der er neurodivergente og psykisk sårbare.
”Som forælder må man påtage sig mange roller og lever i konstant stress- og alarmberedskab, hvilket påvirker både familieliv og helbred. Ens forestillinger om livet bliver ofte knust, og man kan føle både skyld og skam, vrede og sorg,” forklarer Dorthe, der ikke kommer med ”quick fix”, men søger at spejle vilkårene som forældre.
Hun runder foredraget af med at beskrive, hvordan man som forælder må igennem en proces, som hun kalder en ”recovery- og discoveryrejse”, hvor man favner sig selv, sit barn og livet, som det blev – for at nå frem til en genbeskrivelse af nyt håb og mening.
Dorthe Stieper har siden 2017 arbejdet som pårørendementor og bl.a. været ansat i psykiatrien. I 2019 udgav hun bogen ”Historien om en mor. 11 mødre fortæller om at have børn med autisme” og i 2022 udkom ”Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”. Hun er desuden vært på podcasten, ”LigeSind – perspektiver på psykiatri og pårørende”
Foredraget henvender sig til alle med interesse i emnet og selvfølgelig ikke mindst forældre samt andre pårørende og fagprofessionelle indenfor området.
Læs mere om Dorthe Stieper her: https://www.dorthestieper.dk/
Du er velkommen uanset hvilken kommune du bor i.
Billetter
Medlem af Autismeforeningen 50 kr.
Ikke-medlem 100 kr.
Man kan købe drikkevarer/kaffe/the og kage via MobilePay eller gerne aftalte penge til arrangementet.
Dørene åbnes kl. 18:30.
Der deltager medlemmer fra bestyrelsen i Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland til arrangementet. Arrangementet annonceres også i vores facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/kredssydvest/events

Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 30. september 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 23. september 2026 kl. 12:00
Sted
Vejen Bibliotek (foredragssalen)
Vestergade 2
6600 Vejen
Arrangør
Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland
Tlf. +45 +---
sydvest@autismeforening.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser